Guide til jobvalg inden for økonomiafdelinger

Er du en vaskeægte talnørd, som drømmer om at indtræde i regnskabsverdenen som økonomimedarbejder eller måske på sigt som økonomichef? Så læs med her for at se hvilke jobs, der passer til dig. Nedenfor finder du en hurtig og overskuelig guide til jobvalg inden for økonomiafdelinger lige fra decideret talnørkleri med hovedet i excel-arket til strategisk planlægning og ledelsesarbejde.

Økonomiafdelingen er en fundamental funktion i enhver virksomhed med mange forskellige jobs og arbejdsopgaver med det fælles træk, at alle involverer tal.

Se med her for at få et bud på fremtidens økonomiafdeling:

Guiden gennemgår 5 typiske jobs i en økonomiafdeling og beskriver de opgaver, som knytter sig dertil.

Bogholder/Regnskabsassistent

Bogholderen er grundstenen i den interne del af økonomiafdelingen og arbejder primært med bogføring, momsafregning, lønindberetning og kundekontakt. I større virksomheder er bogholderiet ofte inddelt i debitor, kreditor og lønadministration, mens du i mindre virksomheder ofte vil have ansvar for alle tre områder. Som bogholder har du gerne en kort uddannelse som kontor- eller økonomielev, og der er derfor ikke langt fra skole til job. Læs mere om bogholderens funktion her: https://da.wikipedia.org/wiki/Bogholder.

Controller

En controller arbejder ofte med statistisk analyse, logistik eller marketing og strategi. Opgaverne varierer alt efter om du er ansat som finance eller business controller, men uanset er du en uundværlig del af en økonomiafdeling. Med en kort erhvervsuddannelse eller længere uddannelse inden for finans, økonomi eller marketing er du den oplagte kandidat til en varierende jobfunktion.

Regnskabschef

Som regnskabschef har du ansvar for alle regnskabsprocesser og kontrolførelse med regnskaber samt udarbejdelse af årsrapporter og prognoser. Dine arbejdsopgaver involverer kontakt til bank og rådgivere, omkostningsfordeling og støtte til CFO. Med en økonomisk, kontormæssig eller controller-uddannelse og erfaring inden for ledelse er du en oplagt kandidat til jobbet.

Økonomichef

Økonomichefens opgaver kan minde om regnskabschefens, men omfatter oftest vedligeholdelse af bankforbindelser, finansielle analyser og investering, budgettering og udarbejdelse af likviditetsoversigter. Økonomichefen gennemgår afdelingens præstation og foretager opfølgning og vejledning af de ansatte samt andre ledelsesopgaver. En uddannelse inden for økonomi og revision eller en HD kan give dig adgang til jobbet.

CFO

Chief financial officer er betegnelsen for økonomidirektøren, som er den øverste stilling inden for økonomiafdelingen. Foruden jobbets økonomiske karakter, som indebærer tilsyn med den overordnede økonomi, har CFO’en det bærende ansvar for afdelingen og medarbejderne og derfor mange ledelsesmæssige opgaver. CFO’en rapporterer til virksomhedens øverste ledelse og bestyrelsen og er endvidere virksomhedens økonomiske ansigt udadtil. Læs mere her: https://en.wikipedia.org/wiki/Chief_financial_officer.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>