Drivhuset – Hvilket glas skal man vælge?

Når man skal vælge et drivhus, er det ikke ligegyldigt, hvilken type glas man vælger. Glasset skal vælges ud fra drivhusets primære formål og brug, og mange faktorer spiller ind i det rette valg.

Almindelig glas- optimalt lys og æstetik

Hvis man primært skal bruge drivhuset til planter, blomster og vækst, kan det bedste valg være glas. Da glas er klarere, giver det også det bedste lys og den bedste trivsel til langt de fleste planter. Med glas kan man opnå en lysgennemgang til op til 90%, alt efter om man vælger separate eller hele baner af glas. Glas er klart det mest æstetiske valg rent visuelt, og så er det ikke nogen hemmelighed, at glas oftest er det mest økonomiske valg. Bagsiden af at vælge glas er dog også noget man skal overveje grundigt. Visse planter vil ikke have godt af konstant stærkt lys, og man vil skulle skærme af på anden vis, hvorfor man potentielt kan ødelægge æstetikken. Herudover kan glejr.as være det mest udsatte ved fx stormvejr.

Termoglas- til udestuen og reguleret vækstmiljø

Til udestuen og ekstremt sensitive planter kan termoglas være det bedste valg, da termoglas kan regulere både lysindfald ved meget varme dage, og kan skabe det bedste indeklima til sarte planter. Alt efter hvilket termoglas man vælger, vil man have forskellige udfald mht. temperatur og lysindfald.

Polycarbonat glas- stærkt og isolerende

Polycarbonat glas er et  ekstremt stabilt og holdbart til drivhuset, da det kan modstå kraftige stød og ekstreme vejrforhold. Polycarbonat kan ydermere fås i flere forskellige slags plader alt efter hvad der giver bedst mening i fht. planter og brug. Pladerne med flere lag har desuden en isolerende egenskab, hvilket kan skabe et formidabelt indeklima til vækst og kan gøre det en del billigere at opvarme drivhuset i længden. Det der kan gøre polycarbonat til det mest oplagte valg, kan omvendt også være en kæmpe ulempe- med polycarbonat får man en væsentlig reduceret lysgennemgang, hvilket i fht. visse planter, kan være en udfordring under spiring. Polycarbonat er ofte en god ide, hvis man vil bruge drivhuset som både udestue og drivhus.

Sikkerhedsglas

Sikkerhedsglas er på sin vis en mellemting mellem glas og polycarbonat. Hvis sikkerhedsglas går i stykker er det i form af ufarlige ’krummer’ uden skarpe skår, der som bekendt kan gøre store skader. Et drivhus eller en udestue, der skal bruges i offentlige rum skal ifølge lovgivningen udføres med sikkerhedsglas.